Din kurv

NJORD Universalkniv

Ansø of Denmark Gastro

NJORD Universalkniv

4.450,00 kr
 

Universalkniven fra NJORD klarer alle slags opgaver i køkkenet. Det er en kniv i medium størrelse, hvilket gør den nem, hurtig og praktisk at arbejde med. Universalkniven ligger rigtig godt i hånden, og dens skarpe spids gør den også velegnet til mere præcisionskrævende udfordringer som bl.a. at filetere fisk og partere kylling.

Knivklingen er smedet i Japan efter gamle traditionelle håndværksmetoder. Den er smedet af 33 lags VG10 San Mai-stål, hvilket giver det unikke mønster.

Det ergonomiske skæfte er udformet i ask, lys eg eller moseeg. Både ask og eg er slidstærke og hårde træsorter, der tåler års intensivt slid, og som blot får en smukkere patinering med tiden. Træet gennemgår en særlig imprægneringsmetode, der sikrer, at det forbliver smukt og stabilt.  Bemærk, at skæfterne kan variere i udseende, eftersom vi anvender naturmaterialer.  

NJORD Universalkniv er håndlavet. Nok har der været maskiner involveret til at gøre det grove arbejde i form af at slibe og skære, men kniven har under hele processen været i kyndige hænder, som har bearbejdet, finpudset og justeret for at skabe en kniv med det formål at være en fornøjelse at bruge hver eneste gang.

Klinge-specifikationer

Stål: 33 lag VG10 San Mai stål
Hårdhed: 60 HRC
Klinge længde: 13,5cm
Fuld længde: 26,0cm
Vægt: 91g